Kvalitetsbatterier

Batteri til Batavus elcykel: udskiftning og renovering

Batteri til Batavus elcykel: udskiftning og renovering

Batavus elcykler bruger primært 24V og 36V lithium-ion batterier afhængigt af model og årstal. De mest udbredte på det danske marked er 36V Batavus/Sparta B400-batteriet og E-Motion Smart-batteriet. Begge kan renoveres med nye kvalitetsceller. Find din model i vores oversigt over batterirenovering.

Batavus er et af de mest kendte hollandske elcykelmærker i Danmark. Det er en cykel, der er bygget til at holde i mange år, og mange Batavus-ejere ønsker at beholde deres cykel frem for at investere i en ny, når batteriet begynder at svigte.

Hvilke batterier bruger Batavus?

Batavus elcykler har haft flere batterityper over årene:

Batavus E-Motion-batteri (24V/25,9V) bruges på ældre Batavus-modeller. Det er et af de ældste og mest udbredte batterier til Batavus i Danmark og kan renoveres selvom det er udgået hos producenten.

Batavus BP-L24100ICW (26,6V) er en anden ældre variant, der bruges på en del modeller fra midten af 2010'erne.

Batavus/Sparta B400 (36V 8,8–11,6Ah) er det mest udbredte moderne Batavus-batteri. Det fås i hvid og sort og bruges på Batavus, Sparta og Koga-modeller fra 2017 og frem.

Batavus E-Motion Smart (36V 500Wh) er det nyere stelbatteri til Batavus-modeller fra 2017 og frem.

Hvornår skal batteriet skiftes?

Batavus-batterier er typisk solide, men cellerne slides naturligt ned efter 3–6 år. Du mærker det som kortere rækkevidde, langsommere eller ufuldstændig opladning, eller et batteri der slet ikke reagerer.

Renovering eller nyt batteri?

Originale Batavus-batterier er dyre og på ældre modeller svære at skaffe. Renovering er i de fleste tilfælde den bedste og billigste løsning. Vi udskifter alle cellerne med nye fra LG, Samsung eller Panasonic, og du får 2 års garanti. Du kan i mange tilfælde vælge en højere kapacitet end det originale batteri.

Find din Batavus-model i vores oversigt over batterirenovering, eller kontakt os med billeder af dit batteri for en gratis vurdering.

Vil du vide mere om korrekt opladning for at forlænge batteriets levetid? Læs vores guide til opladning af elcykel batteri.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken spænding har mit Batavus batteri? Ældre Batavus-modeller bruger 24V eller 26,6V, mens modeller fra 2017 og frem typisk bruger 36V. Se spændingen på bagsiden af dit nuværende batteri eller på opladeren.

Kan jeg opgradere kapaciteten på mit Batavus batteri? Ja, i mange tilfælde. Kontakt os med model og årstal, så vurderer vi, hvad der er muligt inden for din batterikasses fysiske størrelse.

Er Batavus-batteriet svært at skaffe som nyt? På ældre modeller kan originalbatteriet være udgået eller meget dyrt. Renovering er i de tilfælde den eneste praktiske løsning og giver dig et batteri, der fungerer som nyt med 2 års garanti.

 

Find dit batteri i vores oversigt

Find dit batteri som passer til din elcykel i vores oversigt og vælg hvad størrelse=rækkevide du ønsker det skal kunne køre efter vores udskiftning. Efter bestillingen modtager du både en guide Og en gratis fragtlabel som kan printes ud. Hvis du ikke har nogle printer kan posthuset printe den ud.

Få sendt et tilbud

Hvis du ikke kan finde dit batteri i vores oversigt eller er i tvivl om hvad størrelse der passer til dit behov kan du nemt her få et uforpligtende og skrædersyget tilbud.  Hello

Kom forbi og besøg vores

700m2 værksted og butik
Du er altid velkommen til at møde os med dit batteri uden tidsbestilling på Nørrebrogade 135A, 7000 Fredericia (Husk at medbringe din oplader til batteriet )